(+45) 29 44 00 80 / kontakt@beirholmsearch.dk

Teamleder til Lægemiddelstyrelsens team for Lægemiddelbivirkninger

Teamleder til Lægemiddelstyrelsens team for Lægemiddelbivirkninger
oktober 18, 2018 Hanne Beirholm
lægemiddelstyrelsen - danish medicines agency - job

Er du interesseret i ledelse i et fagligt stærkt og engageret miljø? Brænder du for at forbedre lægemiddelsikkerheden til gavn for borgerne? Så er du måske den nye teamleder for Lægemiddelbivirkninger i Lægemiddelstyrelsens enhed for Lægemiddelovervågning & Medicinsk Udstyr.

Om Lægemiddelstyrelsen

Du bliver teamleder i en organisation, som har visionen om via innovation og løbende forbedringer at blive en af Europas førende lægemiddelstyrelser. Der er udarbejdet en perspektivrig og ambitiøs strategi, der skal bringe Lægemiddelstyrelsen i europæisk topklasse.

Enheden for Lægemiddelovervågning & Medicinsk Udstyr overvåger og forbedrer sikkerheden ved brugen af markedsførte lægemidler og medicinsk udstyr. Enheden består af tre sektioner, hvoraf den ene er ansvarlig for national lægemiddelovervågning (PVDK) og det er i netop denne sektion, at vi søger en teamleder til teamet Lægemiddelbivirkninger.

Stillingen er nyoprettet, og du bliver del af et nyt og ambitiøst ledelsesteam, der har ansvaret for at sikre høj faglighed og udvikling, effektiv driftsledelse og den bedst mulige arbejdsplads.

Om team Lægemiddelbivirkninger
Teamet har ansvaret for at sikre grundlaget for bivirkningsindberetninger. Vi håndterer alle danske indberetninger om bivirkninger ved lægemidler fra borgere og sundhedsprofessionelle i en europæisk kontekst.

Bivirkningsområdet er i hastig udvikling, og der er behov for at finde nye løsninger, der skal sikre den bedst mulige viden til gavn for patientsikkerheden. Som led heri er der bl.a. sat fokus på et styrket samarbejde med brugerne og sundhedsvæsenets parter med særlig fokus på mere automatiserede og IT understøttede indberetningsløsninger som f.eks. udrulning af webservice til lægepraksissystemerne.

Der er implementeret Lean i forretningen, og Lean principperne ses som fundamentale i det løbende arbejde med at udvikle både interne og eksterne processer til gavn for lægemiddelovervågningen og patientsikkerheden.

Job og ansvarsområder

Du vil med reference til sektionslederen få det faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelsesansvar for en velfungerende gruppe bestående af 12 dygtige og engagerede akademiske medarbejdere, der er fyldt med energi, passion og vilje.

Det er afgørende, at du holder fokus på drift og resultater, men samtidig sikrer faglig udvikling og bevarer et godt arbejdsmiljø. Med omdrejningspunkt i daglig og nærværende ledelse i teamet sikrer du en effektiv driftsledelse og bidrager aktivt til, at teamet, sektionen og enheden når de fastlagte mål, ligesom du bidrager til Lægemiddelstyrelsens samlede udvikling som medlem af teamleder- og sektionslederkredsen.

Du får en stor kontaktflade til sundhedsvæsenet, virksomheder, borgere og myndigheder. Internationalt samarbejde og en vis pressekontakt må forventes.

Du vil i dette job få indflydelse både indadtil i Lægemiddelstyrelsen, men også udadtil f.eks. lovgivningsmæssigt.

I Lægemiddelstyrelsen tror vi på, at synlig ledelse og medarbejderindflydelse er to fundamentale elementer i at skabe høj motivation, produktivitet, lavt fravær og glæde og begejstring. Derfor arbejder vi aktivt for at skabe synlig og aktiv driftsledelse, der kan prioritere, skabe retning og fastholde fokus for at understøtte leverancer og medarbejdertrivsel.

Uddannelse og professionelle kvalifikationer

Du har en sundheds- eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse og har igennem din karriere opbygget faglige kompetencer inden for lægemiddelovervågningen og inden for ledelse. Vi forventer, at du:

  • Har dokumenteret ledelseserfaring, har flair for effektiv driftsledelse og erfaring med personaleledelse /projektledelse
  • Har stor erfaring som specialist inden for lægemiddelovervågning
  • Har flair for systemer og processer, og har erfaring med at drive data og IT- udvikling på bivirkningsområdet
  • Kommunikerer ubesværet både på dansk og engelsk i skrift og tale og kan formidle klart budskaber.

Personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er fleksibel, robust og trives i en travl og afvekslende hverdag, hvor prioritering af opgaver er en naturlig del af at levere en succesfuld drift. Du er kvalitetsbevidst og brænder for at lave løbende forbedringer. Du er en teamplayer med en positiv tilgang til tingene, har godt humør og et smil på læben selv under pres. Af andre ønsker har vi at du:

  • Er faglig engageret og målrettet
  • Formår at sætte retning og skabe resultater gennem andre
  • Har politisk tæft og strategisk udsyn.
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner

Lægemiddelstyrelsen tilbyder

Et meningsfuldt arbejde. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt. Arbejdsklimaet er uformelt og præget af engagement, humor og gensidig respekt.

Om ansættelsen  

Du vil blive ansat i henhold til en af følgende gældende overenskomster afhængig af din faglige baggrund:

  • gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.  Du vil blive ansat som special- eller chefkonsulent alt afhængig af kvalifikationer.
  • gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere?  

Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Tanja Lund Erichsen på tlf. 2526 5291 (uge 44 og 45) eller ekstern konsulent Beirholm Search /Hanne Beirholm på tlf. 2944 0080.

I rekrutteringsprocessen vil indgå test og samtale med ekstern konsulent.

Du kan læse mere om Lægemiddelstyrelsen på www.lmst.dk.

Er du interesseret?  

Klik på ”nedenstående link” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47-48.
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=117133&MediaId=5

Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.