(+45) 39 40 39 27 / kontakt@beirholmsearch.dk

QA Manager til Ferrosan Medical Devices

QA Manager til Ferrosan Medical Devices
november 21, 2017 Hanne Beirholm
ferrosan medical devices logo jobs

QA Manager til Ferrosan Medical Devices

Vi leder efter en erfaren QA Manager til Ferrosan Medical Devices. Virksomheden ligger i Søborg. Ferrosan Medical Devices er en produktionsvirksomhed, en international organisation med 170 medarbejdere, der udvikler og producerer hæmostatiske produkter, der anvendes til at standse blødninger under operation. Virksomheden arbejder både under GMP krav og er certificeret i henhold til ISO 13485 samt 21CFR Part 820.

Virksomheden er i hastig vækst og der produktudvikles hele tiden. Den nye QA Manager skal primært være en helt igennem fantastisk leder for et team på 10 medarbejdere, bestående af både teknikere og specialister. Vi tror på, -at være der for medarbejderne, -at vise retning, have processen for øje og tage den hurtige sparring, vil skabe en bedre drift og give større styrke og glæde i det daglige arbejde. Ud over ledelse er du faglig dygtig, har forretningsforståelse og er god til drift og processer. Det vigtigste er dog, at du har en relationel forståelse.

Virksomheden tilbyder:

  • En stor, spændende og udfordrende stilling med bredde og mange interessenter.
  • Mange farmaceutiske discipliner.
  • En stærk organisationskultur, hvor samarbejde, vidensdeling og arbejdsglæde er vigtigt
  • Et godt dynamisk team der af personer med erfaring og robusthed.
  • En position hvor du spiller en væsentlig rolle.

Resultaterne af din indsats vil være mærkbare i hele organisationen, og du vil få medindflydelse på forbedringer af processer mm. Den flade organisationsstruktur tiltrækker personer, der kan lide at mærke forretningens udvikling og nyder at være tæt på beslutningsprocessen.

Jobindhold:

Du refererer til VP,QM&RA, og vil have ansvaret for et QA team med 10 medarbejdere. Du vil have tæt samarbejde med mange interessenter i Søborg samt internationale CMO´er både for sterilisation og -pakkeri og andre samarbejdspartnere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

Fagligt ansvar:

  • Kommunikationsled/bindeled mellem QA og andre afdelinger, mellem QA og ledelsen samt internt i QA. Sikre holistisk indsats mht. QA´s bidrag til at nå virksomhedens overordnede mål og samtidig bidrage til bedre trivsel både i QA og i organisationen generelt.
  • Deltage og facilitere diverse afdelings-tavlemøder i løbet af ugen.
  • Tæt samarbejde og support til produktionen og resten af organisationen vedrørende kvalitetsspørgsmål.
  • Ansvarlig for frigivelser iht. Produktionsplanen.
  • Overordnet ansvarlig for behandling af reklamationer, bivirkninger og tilbagekaldelser.
  • Overordnet ansvarlig for afvigelsesbehandling herunder CAPA.
  • Sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af bl.a. specifikationer, instruktioner og masterdokumentation.
  • Prioritering af QA opgaveportefølje og sikre QA´s deltagelse i projektarbejde i udviklingsafdelingen og produktionsafdelingerne.

Ledelsesansvar:

  • At tilstræbe et arbejdsklima, der motiverer medarbejderne til effektivt arbejde og et godt samarbejde, som derved giver dem glæde ved arbejdet.
    • Lysten til ledelse og udvikling af medarbejdere.
  • At der opretholdes god kommunikation både indenfor QA området og til andre afdelinger.

Faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet Cand.pharm eller lignende. Erfaring som QP eller delegeret QP vil være en fordel, men ikke en nødvendighed.
  • Minimum 5 års erfaring som linjeleder.
  • Minimum 5 års erfaring med GMP og / eller ISO 13485 og 21 CFR Part 820.
  • Erfaring med kvalitetssystemer.
  • Kan flydende dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt.

Personlige kvalifikationer:

  • Du har forståelse for drift og GMP
  • Du har forretningsforståelse og strategisk indsigt.
  • Du tænker proces og ikke opgaver.
  • Du er en god facilitator.
  • Du har en pragmatisk tilgang til samarbejde og løsninger, baseret på hvad der er realistisk frem for ideologi.
  • Du kan lide at arbejde med et team og bruge teamets kompetencer – du er også selvstændig og trives med ansvaret og det at tage beslutninger, også hurtige beslutninger.
  • Du har en positiv tilgang til opgaven og kan tage selv en dårlig dag med et smilJ

Ansøgning:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hanne Beirholm, Beirholm Search tel. (29 44 00 80).

Har du interesse og de rette kompetencer, send da gerne din ansøgning inkl. CV snarest til job@beirholmsearch.dk. Samtaler vil foregå løbende.